Fiberline Composites

Products

Corporate

 

Sådan foregår rekrutteringen på Fiberline

Vi annoncerer ledige job i aviser, fagblade, jobdatabaser og på Fiberlines egen hjemmeside. Søger du et job, skal du anvende vores e-rekrutteringssystem.

Hvis du skal til samtale, kontakter vi dig telefonisk. Hvis du derimod ikke bliver udvalgt, får du et skriftligt afslag.

Rekrutteringsprocessen på Fiberline består af tre dele – hhv. en første samtale, en anden samtale og en tredje samtale.

Den første samtale
Formålet med den første samtale er at:
- give dig indsigt i Fiberline som virksomhed
- at lære dig bedre at kende
- gøre dig bekendt med jobbets rammer
- give dig mulighed for at fortælle mere om dig selv
- give dig mulighed for at vurdere, om du matcher til jobbet og virksomheden

I samtalen deltager den nærmeste leder, HR og den udvalgte kandidat.

Hvis vi vurderer, at der er det rette match mellem ansøger, job, leder, kollegaer og virksomhed, indkalder vi dig til anden samtale. Hvis du ikke bliver udvalgt til anden samtale, vil du normalt få et mundtligt afslag.

Den anden samtale
Formålet med den anden samtale er at:
- få uddybet tvivlsspørgsmål fra første. samtale
- lære dig endnu bedre at kende
- vise dig rundt på fabrikken
- snakke løn og ansættelsesforhold

Afhængig af, hvilken stilling du søger, kan du blive bedt om at gennemføre en test, og vi gennemgår resultaterne med dig ved anden samtale.

Med din tilladelse indhenter vi også referencer hos dine tidligere arbejdsgivere inden anden samtale. I samtalen deltager den nærmeste leder, HR og den udvalgte kandidat.

Hvis vi vurderer, at du ikke er den rette til jobbet efter anden samtale, får du normalt et mundtligt afslag. Hvis vi derimod vurderer, at du matcher til jobbet, indkalder vi dig til tredje samtale.

Den tredje samtale
Hvis vi beslutter at ansætte dig, vil du høre fra os, så snart vi har gennemført de øvrige samtaler.

Formålet med tredje samtale er:
- at gennemgå og underskrive ansættelseskontrakten

I samtalen deltager den nærmeste leder, HR og den udvalgte kandidat.