Forside
Forside | Language |
Kontakt | Fiber Links | Sitemap | Søg 
Søg






Armering

 

Armering
Armeringens rolle i kompositte materialer er hovedsageligt at tilføre materialet mekaniske egenskaber som styrke og stivhed. Men også de elektriske egenskaber afhænger af armeringen, og armeringstypen er derfor af afgørende betydning for profilets egenskaber. De mest almindelige typer af armering er glasfibre, kulfibre og aramidfibre. Glasfibre tilfører  materialet gode all-round egenskaber, hvor kulfibre først og fremmest giver høj stivhed. Aramid-fibre giver profiler med stor slagstyrke. Glasfiberforstærkede profiler giver elektrisk isolation og elektromagnetisk transparens, hvorimod kulfiber giver elektrisk ledende profiler.

 

Endelig er orienteringsretningen af armeringen af stor betydning for det færdige emnes egenskaber i forhold til belastningerne.

 

Profiler fremstillet hos Fiberline Composites A/S er sammensat af forskellige former for rovings og forskellige typer komplekst væv og måtter.

 

Konstruktionsprofiler er ofte udsat for belastninger på tværs af profilets længde (dvs. på tværs af pultruderingsretningen), ligesom disse profiler ofte skal kunne modstå udtrækskræfter fra bolte og lignende. Derfor anvendes ikke alene glatte, ensrettede rovings, men også rovings med en del af fibrene orienteret i tværgående retning. Desuden anvendes måtter og væv med forskellig orientering af fibrene. Måtter og væv  med orientering af fibre mellem 45° og 90° bidrager hovedsageligt til at forbedre boltudtræksstyrken og de mekaniske egenskaber i tværgående retning. Sammensætningen af roving og måtter kan designes efter de krav, der stilles til det enkelte profil. Armeringsindholdet i Fiberline konstruktionsprofiler ligger normalt på 60% efter vægt. Kombinationer af måtter og væv indgår i alle konstruktionsprofiler. Fiberlines konstruktionsprofiler overholder derfor altid de mekaniske egenskaber, som er nævnt i denne designmanual.

 

Rovingtyper

 

Glat

 

 

Spun

 

 

Mock

 

Måttetyper

 

 

Kontinuerlig måtte

Tilfældigt orienterede fibre

 

 

Væv

0º/90º

 

 

Komplex måtte

0º/90º væv + tilfældigt orienterede fibre

 

 

Bidirektional komplexmåtte
0º/±45º/90º  væv + tilfældigt orienterede fibre

 

Er konstruktionen placeret i et korrosivt miljø, anvendes desuden en såkaldt overflademåtte, som kan være en tynd glasfibermåtte, en tynd termoplastisk polyestermåtte eller en acrylmåtte, som placeres på hele profiloverfladen til beskyttelse mod korrosion af glasfibrene og deraf følgende forringelse af profilets mekaniske egenskaber.

Pultruderingsprocessen kræver, at en vis del af fibrene er orienteret i pultruderingsretningen, men herudover kan armeringen bygges op på utallige måder, alt afhængigt af belastningssituationen. Det er derfor vigtigt at bemærke, at profiler, der ikke er produceret som konstruktionsprofiler, kan have mekaniske egenskaber, som er meget forskellige fra de værdier, der er angivet i denne bog.

 

Føj siden til dine Fiber Links
Udskriv

Profiler til industri
#alttext#

Materialet er først og fremmest let, stærkt og korrosionsbestandigt; men Fiberline profiler har endnu flere materialetekniske egenskaber, der med fordel kan udnyttes.

Læs mere

Profiler til vinduer, døre og facader
#alttext#

Profiler i glasfiberarmeret plast isolerer effektivt mod varme og kulde. Profilerne kombinerer en række egenskaber, som er interessante i termisk sammenhæng.

Læs mere

Profiler til konstruktioner
#alttext#

Glasfiberarmeret plast er et avanceret konstruk- tionsmateriale, som ud- gør et alternativ til traditionelle materialer som beton, stål og træ.

Læs mere