Forside
Forside | Language |
Kontakt | Fiber Links | Sitemap | Søg 
Søg





Fremtidens vinduesteknologi på nyt domicil

 

 

Med sin nye fabriksbygning demonstrerer Fiberline Composites nye muligheder, som profiler af komposit tilbyder europæiske producenter af vinduer og facader. Eksemplerne vises frem på messen Fensterbau Frontale i Nürnberg fra den 2.- 5. april

 

Leverandøren af kompositprofiler til vinduesbranchen, danske Fiberline Composites har med sin egen fabriksbygning ønsket at vise spændende eksempler på, hvad virksomhedens profiler betyder for vindues- og facadebranchen i de kommende år.

 

Titusindvis af bilister kører hver dag forbi virksomhedens nye domicil langs motorvejen lige efter Lillebæltsbroen ud for Middelfart i Danmark. Her får de øje på en højteknologisk fabrik, der som en stor og langstrakt bakke vokser frem i landskabet, gennemskåret af tre skrå tårne af glas og komposit.

 

Smalle bånd af kompositvinduer
Den 300 meter lange facade virker dynamisk, idet fladen brydes af smalle bånd af kompositvinduer, der om aftenen bliver til tråde af lys.

 

Set fra motorvejen ser det ud som om, vinduerne er uden rammer og karme. Det skyldes kompositprofilerne, der er

smalle og elegante.

 

Rammerne giver mere dagslys i rummet og bidrager positivt til bygningens energibalance, der også nyder godt af, at kompositten isolerer effektivt og bryder kuldebroer.

 

Glastårne og facadebeklædning
Kører man helt frem til bygningen, får man øje på, hvordan hele facaden er udført i komposit, dog med undtagelse af glasfladerne. Rundt om vinduet er facaden beklædt med plader i komposit, hvorved klimaskærmen bliver til en samlet helhed. Til denne bygning har man valgt ikke at lakere profilerne med en farve, og derfor træder materialets armering frem og skaber en spændende arkitektonisk virkning. Profilerne er i dette tilfælde fremstillet i en translucent udgave, der giver en særlig lysvirkning, når solens stråler rammer materialet.

 

Den store fabriksbygning skæres igennem af tre store kiler af lys. De tre skrå tårne rummer mødelokaler og trapper, og fra facadens glastårne går store ovenlysbånd tværs gennem den 23.000 m2 store fabrikshal og trækker dagslys med ind i bygningen, hvor kompositprofilerne fremstilles.

 

I glastårnene kombineres store flader af glas med de slanke kompositprofiler. Ved at lime glas og komposit får man en kombination af to byggekomponenter, der næsten har den samme længde-

udvidelse. De udgør i fællesskab et bærende byggeelement, og derfor har det været muligt at opnå meget slanke facadeprofiler.

 

Yderligere kommentarer eller fotos hos:

Peter Kidmose Jensen, BSc. Mech. Eng.

Direkte: +41 (0) 43 233 9475

Mobil: +41 (0) 76 422 76 86

E-mail: pkj@fiberline.com

 

Tage Frank Jensen, BSc. Exp. Eng

Direkte: +45 76 32 77 74

Mobil: +45 25 27 76 74

E-mail: tfj@fiberline.com


Profilproducenten Fiberlines 23.000 m2 nye fabrik demonstrerer, hvordan kompositprofiler kan bruges til at udvikle spændende løsninger til klimaskærme med både vinduer, store glasflader og facadebeklædning


Fiberline-domicilets viser eksempler på, hvordan kompositprofiler kan give vinduer slanke og elegante rammer af komposit, der giver mere lys og varmetilskud til boligen


Den arkitektonisk spændende fabriksbygning hos profilleverandøren Fiberline Composites er et eksempel på, hvordan den europæiske vinduesindustri kan bruge profiler af komposit til at udvikle nyskabende vinduer og facader

 

Føj siden til dine Fiber Links
Udskriv

Profiler til konstruktioner
#alttext#

Glasfiberarmeret plast er et avanceret konstruktionsmateriale, som udgør et alternativ til traditionelle materialer som beton, stål og træ.

Læs mere

Profiler til vindenergi
#alttext#

Fiberline Composites er en af verdens førende producenter af hightech profiler i komposit til vindmølleindustrien. Vi udvikler teknisk avancerede løsninger i tæt samarbejde med vores kunder og forskningsinstitutioner rundt omkrig i verden.

Læs mere

Profiler til industri
#alttext#

Materialet er først og fremmest let, stærkt og korrosionsbestandigt; men Fiberline profiler har endnu flere materialetekniske egenskaber, der med fordel kan udnyttes.

Læs mere