Forside
Forside | Language |
Kontakt | Fiber Links | Sitemap | Søg 
Søg





Klassisk komposition til komposit-industri

 


Produktionsvirksomhed støtter ung dansk komponist. Den danske producent af plastkomposit Fiberline Composites fejrer sit 25 års jubilæum med en klavertrio af den klassiske komponist Nicklas Schmidt

 

At en privat virksomhed køber kammermusik hører til sjældenhederne. Det sker ikke desto mindre hos virksomheden Fiberline Composites, der fejrer sit 25 års jubilæum med et moderne klassisk værk af den unge danske komponist Nicklas Schmidt.

 

- Denne opgave har været speciel, siger Nicklas Schmidt, ikke kun fordi musikken er bestilt af en privat virksomhed, men også fordi værket har et konkret formål. På den ene side vil jeg ikke gå på kompromis med det kunstneriske udtryk, men jeg vil på den anden side gerne tage lidt højde for, at musikken skal kunne nydes af en bred kreds af mennesker, hvoraf en del normalt ikke er i berøring med klassisk musik.

 

28-årige Nicklas Schmidt håber, at den udsædvanlige idé breder sig til andre virksomheder, så danske komponister får bedre økonomiske muligheder for at skabe nye værker. Hvorfor giver regeringen ikke virksomhederne lov til at trække musik fra på selvangivelsen på linje med billedkunst? spørger han.

 

Uddannet i Skt. Petersborg
Nicklas Schmidt er som den første danske komponist uddannet på det berømte Rimskij-Korsakov Musikkonservatorium i Skt. Petersborg, hvorfra han afsluttede i 2003 med udmærkelse.

 

Han har haft frie hænder, men har valgt at tage udgangspunkt i historien bag virksomheden og har døbt værket ”Trio for Fiberline”.

 

- Jeg har prøvet at reflektere over de musikalske aspekter af produkternes to grundmaterialer, fiberglas og polyester. Jeg lagde for eksempel mærke til, at den såkaldte polyester-matrix har en sammensætning, der er næsten identisk med rav. Deraf navnene på satserne ”Tråde af glas” og ”Ravhjerte”. Desuden kan værkets tre satser ses som en parallel til virksomhedens udvikling, fra en usikker og kaotisk start, gennem en vækst og afsluttende med en finale, der anslår en tone af fejring. Forhåbentlig taler musikken dog ud fra sine egne betingelser og udvikler sig efter sine egne regler, siger Nicklas Schmidt.

 

Klavertrioen mangfoldiggøres på CD i forbindelse med uropførelsen med cellisten Jacob Kullberg, violinisten Maj Kullberg og pianisten Marie Teresa Assing.

 

Teknik og kunst
For Fiberline Composites er der ingen modsætning mellem at fremstille profiler i plastkomposit-materialer og investere i et moderne stykke musik, oplyser Dorthe Thorning, der er medindehaver af virksomheden, men samtidig virksomhedens kulturchef.

 

- På en moderne industrivirksomhed skal medarbejdere og ledelse vide meget om teknik og økonomi. Men vi tror også på, at mødet med ”det anderledes” i form af for eksempel kunst og kultur inspirerer og medvirker til kreativitet og innovation på vores eget felt og stimulerer til modtagelighed, åbenhed og samarbejde, siger kulturchef Dorthe Thorning.

 

- Derfor er det en del af vores værdigrundlag, at vi skal være med til at nedbryde fordomme og lade os udfordre og inspirere af forskning og kunst, siger Dorthe Thorning.

 

Tidligere har virksomheden blandt andet benyttet sig af billedkunst, og man har også haft en ekstern huspoet tilknyttet.





 

Føj siden til dine Fiber Links
Udskriv

Profiler til vinduer, døre og facader

Profiler i glasfiberarmeret plast isolerer effektivt mod varme og kulde. Profilerne kombinerer en række egenskaber, som er interessante i termisk sammenhæng.

Profiler til vinduer, døre og facader

Profiler til konstruktioner

Glasfiberarmeret plast er et avanceret konstruktionsmateriale, som udgør et alternativ til traditionelle materialer som beton, stål og træ.

Profiler til konstruktioner

Profiler til vindenergi

Fiberline Composites er en af verdens førende producenter af hightech profiler i komposit til vindmølleindustrien. Vi udvikler teknisk avancerede løsninger i tæt samarbejde med vores kunder og forskningsinstitutioner rundt omkrig i verden.

Profiler til vindenergi