|
West Mill Bridge i Oxfordshire i England er en af Europas mest avancerede vejbroer:
Både broens bærende bjælker, sideafdækninger og selve brodækket er konstrueret af Fiberline profiler af plastkomposit. Vel at mærke med samme bæreevne som tilsvarende vejbroer i stål eller beton.
Produkter
- ASSET-profilet, anvendt som brodæk
- Firkantprofil, forstærket med kulfibre bruges som bærende bjælker
- Specialprofil, som kantafskærmning
Fordele
- Kort byggetid og hurtigere montage on-site
- Nedbrydes ikke af vand, salt eller frost
- Lang levetid med minimale krav til vedligeholdelse
- Lavere driftsomkostninger og færre gener for trafikafviklingen i såvel byggefasen som i hele broens levetid
Dimensioner og tekniske data
- Spændvidde 10 meter, bredde 6,8 meter
- Samlet vægt 37 tons. Heraf udgør de bærende bjælker og brodækket kun 12 tons.
- Fuld bæreevne for kørende trafik på op til 46 tons med akseltryk på 13,5 tons
- Alle bærende dele er fremstillet af polyester, glasfiber og kulfiber
- Vægt af brodæk: 100 kg/m2
West Mill Bridge i Oxfordshire blev bygget i et telt ved siden af det sted, hvor broen skulle monteres og blev løftet på plads på under en time.
West Mill Bridge vil kræve meget beskeden vedligeholdelse. Selve kompositmaterialet har en levetid, som er betydeligt længere end f.eks. beton, og eftersom selve brodækket ikke nedbrydes af vand og salt er en vandtæt membran overflødig. Kun slidlaget på vejbanen og dilatationsfuger vil kræve periodisk vedligeholdelse.
- De fire bærende bjælker er hver konstrueret af fire sammenlimede profiler med armering af glasfiber og kulfiber. Dimensionerne er 520 mm X 480 mm.
- Oven på bjælkerne er 34 ASSET brodækprofiler limet til hinanden og til bærebjælkerne. Profilerne kan lige så vel monteres på bjælker af beton eller stål.
- Broens sidebeklædning er et (korrosions- og vedligeholdelsesfrit) 550 mm høj kompositprofil.
- Broens kantbjælker, fortov, samt to tværbjælker i hver ende af broen er fremstillet af beton, mens autoværnet er af stål.
- Slidlaget er polymerbeton, men kunne også være asfalt.
C064DK |
 |

|