|
Har du det godt i rollen som medarbejdende leder? Ved du, hvad der får dig selv og andre til at yde deres bedste? Så er du måske den teamleder, som vi søger til vores afdeling for komponentfremstilling, hvor vi laver alle former for efterbearbejdning og montage af glasfiberprofiler.
Arbejdsklimaet er præget af en god holdånd, og i en travl hverdag er omgangs-tonen uformel og humoristisk. På vores nye fabrik i Middelfart kommer du til at arbejde i store, lyse og venlige lokaler, der skaber gode rammer.
Om jobbet Dit arbejde spænder fra planlægning, afvikling af projekter til kalitetskontrol. Det er dig, der står i spidsen for et team på ti mand, som løser alle montage-, male- og savopgaver. Du kan motivere teamets medarbejdere og er med til at fremme medarbejdernes udvikling og trivsel. Som person har du et godt overblik, og du sikrer, at teamets ressourcer udnyttes effektivt.
Du har et tæt samarbejde med afdelingens CNC-leder og lagerforvalter.
Du er praktisk anlagt, kan dit håndværk og arbejder systematisk med sans for detaljer, kvalitet og præcision. Derudover er du serviceorienteret og sætter en ære i at tilfredsstille kundernes behov.
Det har du med i værktøjskassen Vi forestiller os, at du har praktisk ledelseserfaring og er en dygtig hånd-værker med en baggrund som for eksempel tømrer eller snedker. Derudover har du en god tegningsforståelse.
Søg jobbet Send din ansøgning til Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Du er også velkommen til at maile din ansøgning til job@fiberline.com. Mærk venligst ansøgningen ”Teamleder til komponent-fremstilling”. Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Søren Norman Andersen på tlf. 25 27 76 50. Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om Fiberline på www.fiberline.dk.
|