Forside
Forside | Language |
Kontakt | Fiber Links | Sitemap | Søg 
Søg










Miljø, affaldshåndtering og genbrug

 

Miljø under fremstilling og bearbejdning

 

Fiberline Composites A/S har siden 1. maj 1979 fremstillet profiler og konstruktioner med myndighedernes miljøgodkendelse og regelmæssige tilsyn.

 

Fiberline Composites A/S benytter produktionsmetoden pultrudering. Herved forstås en proces, hvor man trækker fibre ind gennem et værktøj, hvori man under tryk pumper en flydende hærdeplast til imprægnering af
fibrene. Udhærdningen af den flydende hærdeplast sker ved hjælp af varme og tilsatte katalysatorer.

 

Pultruderingsprocessen er meget miljøvenlig. Hos Fiberline foregår den i lukkede forme, hvilket minimerer afdampningen af flygtige stoffer. Det er med til at sikre Fiberline's miljø. Da polymerisationen er eksoterm (der
udvikles varme), er energiforbruget pr. produceret enhed ekstremt lavt. Energiforbruget ved fremstilling af et kompositprofil er 1/4 af ståls og 1/6 af aluminiums.

 

Som medlem af Plastindustrien i Danmark (PD) lever Fiberline Composites A/S op til Plastindustriens miljøpolitik. Ifølge overenskomst med det danske miljøministerium har Plastindustrien forpligtet sig til aktivt at deltage i reduceringen af VOC-emissioner (VOC = Volatile Organic Compounds, dvs flygtige organiske forbindelser).

 

Væsentlige elementer i Fiberline Composites A/S's miljøstyring er regelmæssige miljømålinger, uddannelse af medarbejderne og fokus på affalds- og emissionsproblematikken.

 

Fiberline Composites A/S er medlem af Green Network, et regionalt samarbejde mellem virksomheder og kommuner. Formålet er at sikre en konstant forbedringsproces på miljøområdet i virksomhederne.

 

Fiberline Composites A/S er selvforsynende med grøn energi fra egen vindmølle, som dækker hele virksomhedens behov.

 

Miljøbelastning hos forbrugeren

Færdigudhærdet polyester eller fenolharpiks er stabile, svært nedbrydelige materialer, som ikke belaster miljøet. Faktisk bliver miljøet sparet for belastninger (sammenlignet med fx stål) på grund af materialets ringe vægt og ringe behov for vedligeholdelse.

 

Til brug i forbindelse med bearbejdning af kompositprofiler har Fiberline Composites A/S frivilligt udarbejdet sikkerhedsdatablade for polyester- og fenolharpikskvaliteterne. Seneste udgave af sikkerhedsdatabladene kan rekvireres.

 

Affaldshåndtering og genbrug

Udtjente Fiberline profiler eller rester heraf indordnes som GUP-produkter (GUP = Glasfiberarmerede Umættet Polyester) og kan deponeres eller genanvendes:

 

Deponering

  • Glasfiberarmeret polyester og fenolharpiks er meget stabile materialer, som kan deponeres som almindeligt industriaffald.

    Fra materialerne afgives ikke stoffer, der kan skade omgivelserne.

Genanvendelse

  • Først undersøges, om udtjente GUP-produkter kan nedklassificeres til en anvendelse under lavere kravspecifikationer i andre sammenhænge.
  • En anden mulighed for GUP-genanvendelse starter med nedknusning og findeling. Processen fungerer allerede kommercielt, fx i Tyskland hos Ercom Composites Recycling GmbH. Virksomheden modtager GUP-affald mod betaling og sælger granulatet videre til genanvendelse.
  • Granulerede rester af Fiberline profiler vil kunne anvendes som fyldstof og i begrænset omfang som forstærkningsmateriale.
  • Ved kontrolleret forbrænding frigives energi i mængder, som gør plastmaterialer til væsentlige energibærere til elektricitet og opvarmning. Forbrændingsgasserne er stort set sammensat som forbrændingsgasserne fra træ. Tilbage bliver glasfibrene, der kan genanvendes som "land-fill" eller til fremstilling af glasuld.
  • Forsøg hos bl.a. tyske Arbeitsgemeinschaft Verstärkte Kunststoffe (AVK) har vist, at det er teknisk muligt ved pyrolyse at nedbryde molekylekæderne i udhærdet polyester og derefter genanvende det til nye polyesterråvarer. Pyrolysen er dog for øjeblikket ikke rentabel pga. råvarepriserne.

Yderligere spørgsmål besvares gerne af Fiberline Composites A/S.

 

Føj siden til dine Fiber Links
Udskriv


Profiler til konstruktioner
#alttext#

Glasfiberarmeret plast er et avanceret konstruk- tionsmateriale, som ud- gør et alternativ til traditionelle materialer som beton, stål og træ.

Læs mere

Profiler til vindenergi
#alttext#

Fiberline Composites er en af verdens førende producenter af hightech profiler i komposit til vindmølleindustrien. Vi udvikler teknisk avancerede løsninger i tæt samarbejde med vores kunder og forskningsinstitutioner rundt omkrig i verden.

Læs mere

Profiler til industri
#alttext#

Materialet er først og fremmest let, stærkt og korrosionsbestandigt; men Fiberline profiler har endnu flere materialetekniske egenskaber, der med fordel kan udnyttes.

Læs mere